Den europæiske inflationen stiger overraskende i juli, men det afsporer ikke Den Europæiske Centralbanks kurs mod en rentenedsættelse.

Sådan lyder vurderingen fra en række økonomer oven på dagens inflationstal, som du kan læse mere om her.

Hos Sydbank var tallet en lille spids over forventningerne, og det kan godt være, at vi skal til at vende os til en højere inflation i Europa, lyder vurderingen fra bankens seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel.

»Vores foretrukne inflationsindikatorer antyder, at vi er ved at ramme en mur i forhold til fortsatte inflationsfald. En europæisk inflation i omegnen af 2,5 procent i de kommende kvartaler virker som det mest sandsynlige. Det er særligt serviceinflationen, der er en sten i skoen i forhold til store rentefald,« skriver han i en kommentar.

Den Europæiske Centralbank kommer dog stadig til sænke renten i den kommende tid, lyder den klare vurdering fra seniørøkonomen.

»Dagens inflationstal afsporer i vores optik ikke, at ECB kan fortsætte kursen med rentehug i september og december. Men på marginalen er det blevet lidt mindre sandsynligt, at ECB sænker renten til september,« skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Frederik Engholm, der er Nykredits chefstrateg, ser heller ikke dagens overraskelse som noget, der kan få ECB til at trække rentenedsættelser i land.

»Selvom dagens tal kunne være bedre på nogle parametre, så vil de ikke udgøre en hindring for, at ECB kan sænke renten igen september. Det er vores klare forventning,« skriver han i en kommentar.

Inflationspresset er i et bredere perspektiv på vej den rigtige retning, uddyber chefstrategen.

Tilbage hos Mathias Dollerup Sproegel kan danske boligejere se ind lysere tider, hvis bankens prognose holder stik.

»Hvis vores spådom holder stik, kan danske boligejere med variabel rente se frem til, at det fra årsskiftet bliver 220 kroner billigere at låne 1 million kroner efter skat,« skriver han.

ECB holder sit næste rentemøde den 12. september.

Læs mere: I dag bliver sløret løftet for Europas 'vigtigste styrepind' – Her er eksperternes forventning

Læs mere: Nedtur fortsætter: Årets store aktievinder straffet – igen

D. 22 august byder Millionærklubben indenfor til en aften, der putter sundhed og bioteknologi under eksperternes lup. Hør, hvordan eksperterne forventer, at markedet for sundhedsaktier vil udvikle sig og bliv samtidig klogere på både nye tendenser, og hvad der har betydning for prisen på aktierne i de gigantiske medicinalselskaber og de mindre kendte biotekselskaber.

I panelet kan du møde: Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Claus Johansen, CEO og stifter af Global Health Invest. Henrik Hallengreen Laustsen, senior aktieanalytiker i Jyske Bank og Finn Ziegler, direktør i VAPOS Consulting og ekspert i global sundhedsøkonomi og prisfastsættelse af medicinalprodukter. Køb dine billetter lige her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer