Ørsted har afsluttet købet af Eversources 50 pct. ejerandel i Sunrise Wind.

Det oplyser Ørsted i en børsmeddelelse.

Sunrise Wind er en 924 MW havvindmøllepark ud for New Yorks kyst, og købsprisen var på 152 mio. dollar ved afslutningen af handlen. 

Tilbage i januar blev handlen vurderet til 230 mio. dollar, men prisen blev justeret ned på grund af lavere faktiske omkostninger end forventet mellem underskrivelse og afslutning.

Med købet har Ørsted nu fuld ejerskab af projektet, som har alle nødvendige tilladelser og en nylig underskrevet kontrakt med New Yorks energibureau NYSERDA til 146 dollar pr. MWh i 25 år.

Læs også: Børshus skruer op: Ser tocifret stigning i dansk eliteaktie

»Sunrise Wind har opnået vigtige milepæle og reduceret risikoen, siden vi aftalte at købe Eversources andel. Handlen er en værdiskabende mulighed for Ørsted, mens vi fortsætter med at udvikle projektet,« lyder det i meddelelsen fra David Hardy, der er Executive Vice President og CEO for Region Americas hos Ørsted.

Han tilføjer:

»Sunrise Wind er et centralt element i New Yorks rene energiprogram og bygger videre på vores momentum fra South Fork Wind, og udvider den lokale havvindforsyningskæde og arbejdsstyrke. Vi takker Eversource for deres år med partnerskab og fortsatte støtte.«

Læs også: Strateg forudser opjustering for folkeaktie – men fremtiden er fortsat usikker

Læs også: Ekstremt vejr har sat fokus på 'interessant' aktie-tema: 'Jeg tror der er en god kortsigtet case'