Ørsted vil sammen med sin kapitalpartner ATP byde ind på Danmarks foreslåede energiø, der skal levere masser af vedvarende energi til danskerne, men de to vil, at projektet gøres endnu større end planlagt.

En ny model skal gøre det muligt, som med Legoklodser, at bygge på anlægsprojektet, så det på sigt vil kunne levere strøm til 20 mio. europæiske husstande. Eller flere.

Det skriver Finans.

»Vores model har stor fleksibilitet i opadgående retning. Vi nævner 20 gigawatt, men vi har faktisk ikke sat en øvre grænse« siger Rasmus Errboe, regionsdirektør for Ørsted i Kontinentaleuropa, til Finans.

Eksperter og fagorganisationer har længe advaret om, at der skal investeres meget mere i havvind, hvis Danmark og EU skal nå sine klimamål for 2050, og krigen i Ukraine, hvor Rusland har invaderet nabolandet, har aktualiseret behovet for at frigøre regionen fra russisk energi.

På den baggrund mener Ørsted, at man skal sætte farten og ambitionerne op i udbygningen af energiøen.

Aarsleff fører an blandt tre entreprenører, der samarbejder med Ørsted og ATP om deres bud på projektet.

Læs også: Techgiganter gav brugerdata til mindreårige hackere

Læs også: Aktionærer sender kritik mod C25-selskab: I går for langt

.\˙ MarketWire