En betydelig usikkerhedsfaktor er fjernet for Ørsted-investorer. 

En amerikansk dommer har nu givet grønt lys til, at den danske energigigant kan genoptage arbejdet på den milliardstore havvindmøllepark Revolution Wind i USA, efter en ufrivillig pause siden december, oplyser det danske selskab i en fondsbørsmeddelelse.

Den danske energikæmpe havde mia. på spil i sagen, hvor en ordre fra Trump-administrationen pludselig havde beordret stop for fem havvindprojekter, inklusive Revolution Wind, der er 87 pct. færdiggjort.

Rasmus Errboe, administrerende direktør for Ørsted, udtrykker over for Børsen stor tilfredshed med afgørelsen. Han understreger, at selskabet var forberedt på situationen:

»Vi er tilfredse med, at Revolution Wind for anden gang har fået rettens ord for, at vi må fortsætte arbejdet. Vi havde forberedt os på en række risikoscenarier, så da vi kort før jul uden varsel modtog ordren om at stoppe arbejdet, var vi klar og kunne med det samme aktivere vores handlingsplan,« udtaler han til Børsen.

Ørsteds havvindmølleprojekt har stået stille siden 22. december. 2025.