Ørsted kan ånde lettet op i USA.
En føderal dommer i Washington D.C. har netop givet grønt lys til, at selskabet,der er kendt for at bygge havvindmølleparker, igen må arbejde videre på havvindprojektet Revolution Wind.
Arbejdet har ellers ligget stille siden 22. august, hvor myndighederne satte projektet på pause – en beslutning, der har kostet Ørsted dyrt, skriver Børsen.
Afgørelsen faldt mandag aften dansk tid, efter en høring om myndighedernes beslutning om at standse projektet den 22. august.
Som Euroinvestor tidligere har beskrevet er Revolution Wind cirka 80 pct. færdigt og et nøgleprojekt i Ørsteds amerikanske satsning. Ørsted har sammen med partneren Skyborn investeret eller forpligtet sig til investeringer for næsten 16 mia. kr.
Den påtvungne pause har imidlertid været ekstremt dyr for det danske energiselskab. Ifølge Ørsteds prospekt koster det omkring 96 mio. kr. om ugen at holde Revolution Wind på standby.
Det har også ramt søsterprojektet Sunrise Wind, der deler skibe og udstyr med Revolution Wind, med yderligere meromkostninger på mere end 60 mio. kr. ugentligt.
Ørsted har tidligere vurdret, at et endeligt stop for projektet kunne koste op mod 11,2 mia. kr.

Mange ved det ikke - rammer over 60 pct.