Ørsted risikerer trecifret millionbøde


Det danske energiselskab Ørsted ventes ikke at kunne leve op til sin aftale med staten om at indfange 430.000 ton CO2 i 2027.
Det skriver Energiwatch, ifølge Finans.
I 2024 vandt Ørsted en kontrakt om fangst og lagring af CO2 fra 2026, som indebar statslig støtte på 8 mia. kr.
Anlæggene på Avedøreværket og Asnæsværket ventes at have første fangst i slutningen af i år, men først at være fuldt idriftsat i andet halvår af 2027.
Energiwatch skriver, at Energistyrelsen ifølge udbudsmaterialet kan pålægge en bod på op til 110 mio. kr., hvis Ørsted leverer under 50 pct. af den aftalte mængde CO2.