AGF har solgt profilen Thomas Kristensen til den italienske klub Udinese Calcio.
Som det også tidligere har været meldt ud, betyder det nu at AGF opjusterer sine finansielle forventninger til året.
AGF forventer nu et resultat før skat på mellem 65 og 80 mio. kr., hvor de tidligere forventninger hed et resultat før skat på mellem 30 og 40 mio. kr.
Læs også: Ny bil fra Tesla skal cementere deres plads i markedet
»Det skal hermed oplyses, at alle betingelser om salg af kontraktrettighederne på Thomas Kristensen nu er opfyldt, og han skifter dermed til Udinese Calcio med omgående virkning,« fremgår det af en meddelelse fredag middag.
Thomas Kristensen - eller 'TK' -, som han bliver kaldt af klubbens fans, er startet inde i alle seks Superliga-kampe i denne sæson.
AGF ligger i øjeblikket på fjerdepladsen i Superligaen.
AGF-aktien er det seneste år steget med 1,9 pct. I fredagens aktiehandel stiger aktien med 2,9 pct.
Læs også: Nordea ændrer syn på aktiepotentialet – her ser de muligheder i markedet
Læs også: Dansk fond har førertrøjen på – disse aktier har sikret afkastet
