Aktierne i de to tyske selskaber Rheinmetall og OHB bevægede sig tirsdag i hver sin retning.
Det er på trods af, at det sker på baggrund af samme nyhed, bemærker AL Sydbank.
Rheinmetall-aktien falder 1,5 pct., mens OHB-aktien steg markant med næsten 24 pct. Bevægelsen kommer, efter det kom frem, at de to selskaber er i forhandlinger om et fælles bud på at opbygge et satellitnetværk, der minder om Starlink, til brug for de tyske væbnede styrker.
Rheinmetall er især kendt for sin produktion af kanoner til tanks, herunder Leopard-kampvognen, som også benyttes herhjemme, mens OHB har specialiseret sig inden for rumfart og satellitteknologi, hvilket alt andet lige gør projektet mere centralt for OHB’s kerneforretning.
Del:
