
Olieprisen under pres
Prisen på det sorte guld - olie - er under pres.
De seneste tre handelsdage er prisen på den europæiske brentolie gået fra at koste 77 dollar pr. tønde til nu at koste 72 dollar pr. tønde.
Det skriver Nordea i en rapport tirsdag morgen.
Man skal helt tilbage til efteråret 2021 for at finde en lavere oliepris.
Bloomberg News skriver, at den faldende oliepris skyldes vedvarende bekymringer over efterspørgslen fra Kina og USA. De kinesiske handelsdata er sløje, ligesom at internationale flyvninger fra Nordøstasien fortsat er langt under niveauet før coronakrisen ramte.
Hos investeringsbanken Goldman Sachs har man sænket sin olieprisprognose for tredje gang på seks måneder, da man en aftagende efterspørgsel.
Læs også: Grønne aktier har længe misset på afkast - nu ser investor mulighed og har købt op
Læs også: Chefstrateg: Alternativet til aktier er blevet mere attraktivt




















