Olieselskaberne spinder guld på højere oliepris.

En tønde Brent-olie er steget med 44 pct. i pris i år, og det kan olieselskaberne mærke på bundlinjen.

ExxonMobil og Chevron har fredag præsenteret friske tal, som viser en kæmpe vækst på bundlinjen.

Chevron har øget sin indtjening med 400 pct. år over år til 12 mia. dollar i andet kvartal, mens ExxonMobils indtjening er vokset til 14,5 mia. dollar, hvilket er en fordobling fra samme kvartal sidste år.

Det skriver CNBC.

Til mediet fortæller topchef i Chevron Mike Wirth, at man har travlt.

»Vi kører nærmest på alle cylindre, hvilket er godt, for verden har brug for det.«

Ifølge CNBC producerer Chevron mere olie end nogensinde. Selskabet leverer omkring 2 mio. tønder olie om dagen.

Olieprisen er steget markant i kølvandet på konflikten i Mellemøsten, der har skabt usikkerhed omkring forsyningen af olie fra Mellemøsten.

Læs også: Investor udnytter ‘mekanisk salgspres’ til at købe til rabat: Spår aktien kan stige 50 pct. på kort sigt

Læs også: Forsvarsgigant leverer stærkt regnskab: Er en af bankernes favoritaktier

Millionærklubben

Det har på alle måder været en spændende sommermåned, men hér hvor den lakker mod enden, tyder noget på, at de meget store bekymringer bliver skubbet en smule til side. Millionærklubben tjekker stemningen og debatterer, om det blot er en pause før mere udfordrende tider, eller om markedsbekymringerne kan skaleres ned på den korte bane. I studiet ser chefanalytiker Lau Svenssen og teknisk analytiker Lars Persson på dagens aktuelle marked og svarer på lytterspørgsmål. Vært: Bodil Johanne Gantzel