Investorer verden over kommer til at sidde med øjne på stilke i aften dansk tid, når verdens mest værdifulde selskab, chipgiganten Nvidia kommer med friske tal.

Nvidia-aktien er steget med 35 pct. i år indtil videre, men onsdagens regnskab lander i en periode, hvor flere AI-aktier har været i modvind. Skepsis omkring høje værdiansættelser har nemlig kastet flere AI-aktier i modvind: 

»Nvidia er den førende AI-spiller, og derfor kan selskabets regnskabsaflæggelse også give et fingerpeg om, hvorvidt der er hold i disse bekymringer eller ej,« siger Philip Jagd.

Ifølge Sydbank kan regnskabet få stor betydning for markedet, da Nvidia nu udgør omtrent 8 pct. af S&P500-indeksets markedsværdi. 

»Derfor kan regnskabet flytte hele aktiemarkedet, og derfor også finansmarkederne bredt set. Flere af Nvidias største kunder er blandt de største selskaber i verden såsom Microsoft, så hvis Nvidias regnskab ikke kan leve op til forventningerne, kan det sende et signal om lidt lavere aktivitet hos de store kunder også. Derfor kan regnskabet sprede sig til andre aktier,« skriver Sydbank i en kommentar. 

»Aktiemarkedet indregner, at der kan komme udsving i Nvidia-aktien på 6 pct. i begge retninger, og med de afledte effekter, der kan være, kan det sagtens give udsving i S&P 500-indekset på 1 pct.eller mere,« lyder det videre. 

Hos Sampension vil aktiechef Philip Jagd særligt holde øje med udviklingen i Nvidias marginer. Det er et tal, der viser udviklingen i hvor stor en andel af omsætningen, der bliver til indtjening. 

»Ti kvartaler er der gået i træk med positive overraskelser fra Nvidia, både når det gælder salg og indtjening. Kun det sidste af disse viste en spids lavere margin end tidligere. Mange vil i aften kigge på netop marginen, og hvad selskabet indikerer af ordreudsigter for det kommende kvartal - specielt fra kinesiske kunder,« siger Philip Jagd.

Nvidias regnskab bliver præsenteret efter den amerikanske børsluk onsdag aften. 

Podcast

Danske regnskaber bestod eksamen - knap og nap

Stor variation i de danske selskabers regnskabsudmeldinger, der bød på både positive og negative overraskelser. Millionærklubben ser på resultaterne fra nogle af landets største selskaber med Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, og Aktierådets tekniske analytiker, Lars Persson, i studiet.  Vært: Bodil Johanne Gantzel

Millionærklubben Eksklusiv: Europas fremtid - er der endelig plads til begejstring?
Hvor står Europa egentlig i den globale magtkamp? Er der overhovedet plads på den internationale scene til vort gode, gamle kontinent blandt det efterhånden ukendelige USA mod vest, og det til tider kyniske Kina mod øst? Og hvor stiller det europæisk erhvervsliv, der godt nok bryster sig af dyder som kvalitet og ordentlighed, men på finansmarkederne ofte taber til konkurrenterne i andre regioner.
Millionærklubben byder indenfor til endnu et eksklusivarrangement torsdag den 28. august, hvor du kan bliver klogere på Europas økonomiske situation og investering i europæiske selskaber.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Henrik Henriksen, chefstrateg hos Petersen & Partners,
Lars Christensen, økonom og CEO i Paice,
og Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer