Den nye coronavariant omikron har på få uger spredt sig så meget i USA, at den nu er den mest almindelige variant af coronavirus i landet.

Det oplyser USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse (CDC) mandag.

Ifølge CDC udgør omikronvarianten 73 procent af alle smittetilfælde i landet. Tallene er baseret på sekventering af coronaprøver for ugen, der sluttede den 18. december.

USA registrerede sit første tilfælde af omikron 1. december. Det betyder, at det kun har taget varianten tre uger at blive den dominerende coronavariant i landet.

/ritzau/Reuters