Henter kommentarer

Omsætningen vokser hos dansk selskab: Klar med udbytte

Nasdaq, Nikolaj Plads 6, den 6. juli 2021
Nasdaq, Nikolaj Plads 6, den 6. juli 2021 Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det danske medicoselskab ChemoMetec, der udvikler udstyr til celletælling, er sent torsdag kommet med årsregnskab for det skæve regnskabsår 2024/25.

Her kan man læse, at omsætningen steg med 22 pct. til 495,6 mio. - både når man måler i danske kroner og faste valutakurser. 

59 pct. af omsætningen kommer fra USA og Canada, 32 pct. fra Europa og 9 pct. fra resten af verden. De tal er uændrede i forhold til samme året forinden.

Driftsresultatet, EBITDA, lander på 258 mio. kr. Det er markant mere end samme periode sidte år, hvor tallet endte på 186,2 mio. kr.

»Fremgangen i driftsresultatet skyldes primært stigningen i omsætningen uden en tilsvarende stigning i omkostningerne,« skriver ChemoMetech i regnskabet og tilføjer, at driftsresultatet er påvirket af engangsomkostninger forbundet med restruktureringer på 11,8 mio. kr.

På bundlinjen ligger der 186,4 mio. kr. Det er 50,1 mio. kr. mere end regnskabsåret 2023/24.

Derudover har selskabet planer om at udbetale udbytte. Mere nøjagtigt kan man læse, at det indstilles til generalforsamlingen, at der udbetales udbytte på 7 kr. pr. aktie på for det netop afsluttede regnskabsår. Det svarer til, at selskabet vil udbetale i alt 121,8 mio. kr. i udbytte.

ChemoMetec venter at omsætte for mellem 545-565 mio. kr. i 2025/26. Driftsresultatet ser selskabet lande i niveauet 295-315 mio. kr.

ChemomMetch-aktien er oppe med 9,2 pct. i år.