Onsdag skal sælgeren af DB Schenker, Deutsche Bahn, på et bestyrelsesmøde tage endeligt stilling til salget af logistikkæmpen til danske DSV.
Skal man tro mediet Frankfurter Allgemeine Zeitung, vil fagforbundet EVG angiveligt stemme imod, at selskabet kommer på danske hænder, skriver Marketwire på baggrund af Marketscreener.
Det skyldes, at fagforbundet mener, at handlen vil føre til tab af arbejdspladser og skade Tyskland som forretningssted.
Der er 20 personer i Deutsche Bahns bestyrelse, og de er ligeligt fordelt mellem repræsentanter fra fagforeninger og aktionærer. Dermed har EVG ikke magt nok alene til at stoppe handlen, medmindre flere kritikere tilslutter sig.
Tidligere på måneden kom det frem, at DSV havde vundet opkøbskampen om DB Schenker. Opkøbet, der ender med at koste DSV omkring 107 mia. kr., betyder, at DSV bliver verdens største logistikselskab målt på omsætning.
Læs mere om opkøbet her.
Læs også: Dansk folkeaktie nævnes som opkøbsmål – storbank spår kursgevinst på 42 pct.
Læs også: Finanshus anbefaler at købe dansk aktie – tror aktien kan stige 75 pct.

