Et overraskende inflationstal fra USA fik vendt stemningen på det danske aktiemarked denne torsdag.

C25-indekset startede handelsdagen i rødt, men det lavere end ventet inflationstal, der kom fra USA tidligere i dag, satte pludselig gang i appetitten hos investorerne.

Det toneangivende indeks lukker oppe med 0,3 pct. uden, at der er nogen større kursbevægelser hos de største danske aktier.

Læs også: 2026 står for døren: Disse danske aktier kan tjene dig flest penge, ifølge analytikerne

Der var dog nyt fra flere selskaber uden for C25-indekset, hvor FLSmidth-aktien denne torsdag gjorde sig bemærket hos investorerne. Aktien ender med at stige med 3,3 pct.

Stigningen hos aktien i ingeniørvirksomheden kommer på baggrund af en stor ordre fra Sydamerika.

FLSmidth skal nemlig levere udstyr til et kobberkoncentratoranlæg i regionen for omkring 405 mio. kr., skriver Sydbank i en note.

Ordren blev bogført i fjerde kvartal af 2025.

Læs også: Den Europæiske Centralbank holder renten i ro - men der er lidt malurt i bægeret, ifølge cheføkonom

Bryggeriselskabet Harboe slap ikke særlig heldigt fra dagens børshandel.

Aktien i bryggeriet falder med 3,2 pct., og det er til trods for, at selskabet var ude med et regnskab, hvor man holder fast i forventningerne.

Det regnskab kan du læse meget mere om her.

Harboe-aktien har været under et større kurspres i år, hvor aktien er faldet tilbage med næsten 26 pct.

Dagens fem bedste i C25-indekset:

Novonesis: +2,8 pct.
Bavarian Nordic: +2,4 pct.
NKT: +1,3 pct.
DSV: +1,2 pct.
Tryg: +1,1 pct.

Dagens fem dårligste i C25-indekset:

GN Store Nord: -1,5 pct.
AL Sydbank: -1,3 pct.
Novo Nordisk: -1,3 pct.
Coloplast: -1,0 pct.
Genmab: -0,7 pct.

Læs også: Finanshus: 'Den nye Microsoft' er på tilbud

Læs også: Storbank udpeger 6 aktier til 2026: Her er der guld at finde

Millionærklubben

Det danske aktiemarked er i krise. Sådan synes det i hvert fald i disse dage, hvor der er flere kedelige historier om afnoteringer og markante kursnedture, end positive fortællinger om fremadstormende børsselskaber, der skaber vækst i samfundet og værdi for aktionærerne. Spørgsmålet er, om der er perspektiver og nuancer på den fortælling, der også er værd at fremhæve? Det spørger Millionærklubben om denne torsdag, hvor vi forsøger at tage temperaturen på nogle af de mindre danske selskaber, og diskuterer hvad der skal til, for at få flere børsnoterede solstrålehistorier frem på børsen. Derudover kigger vi også frem mod en hæsblæsende makrodag med flere rentemøder og inflationstal fra USA. Dagens panel består af  investor og selvstændig strateg Michelle Nørgaard, Mark Christoffer Jessen, der er porteføljemanager hos ATP med fokus på danske aktier og Niels Granholm-Leth, der er aktieanalysechef hos DNB Carnegie. Vært: Adam Geil