Der blev solgt for 3,54 mia. dollar af Genmabs guldæg, kræftmidlet Darzalex i andet kvartal af 2025.

Det fremgår af friske regnskabstal fra Johnson & Johnson, som står for produktionen af midlet.

Dermed lander salget bedre end ventet af analytikerne, som ifølge data fra Bloomberg havde regnet med et salg på 3,38 mia. dollar i perioden.

Genmab modtager royalties på salget af Darzalex under den licens, som det danske biotekselskab har indgået med Johnson & Johnson til at udvikle, fremstille og kommercialisere midlet.

Genmab-aktien reagerer på nyheden ved at springe op til en stigning på 1,8 pct., men er senere faldet tilbage til at gå frem med 0,9 pct.

Det seneste år er Genmab-aktien faldet med knap 25 pct.

Podcast

Nydelige amerikanske bankregnskaber sendte aktierne ned

De er krævende, de globale investorer. Det måtte flere store amerikanske banker sande, da deres aktier blev solgt ud, efter ellers pæne regnskaber. Hvad generede investorerne og hvilke signaler bragte de første regnskabstal med sig? Millionærklubben undersøger sagen sammen med CEO i Pluto Markets, Joakim Brüchmann. Teknisk analytiker i Aktierådet, Lars Persson, serverer en frisk analyse af dagens tal fra Alm. Brand, og med på telefonen tager aktiechef i HC Andersen Capital, Michael Friis Jørgensen, en tur forbi ASMLs aktuelle regnskabsudmeldinger. Vært: Bodil Johanne Gantzel

Læs også: Direktør spår: Vildt scenarie ville kunne sætte gang i »den største aktiemarkedets fest i mands minde«

Læs også: Europæisk juvel glider ned efter regnskab