Henter kommentarer

Palantir slår forventningerne - men får kniven af investorerne


Palantir, der er kendt for sine analyseværktøjer til store virksomheder og statslige myndigheder, slår analytikernes forventninger til udviklingen de seneste tre måneder.

Det går så godt for den amerikanske softwarekæmpe, at selskabet forventer endnu bedre resultater i fjerde kvartal end tidligere, skriver CNBC.

På trods af tallene har investorerne solgt ud af Palantir-aktien i eftermarkedet, der er en form for uofficiel handel uden for børsens åbningstid.

Det er på trods af, at salget de seneste tre måneder landede på 1,18 mia. dollar, hvilket var markant højere end de forventede 1,09 mia. dollar.

Palantir tilskriver den imponerende vækst en øget adoption af sin kunstige intelligens-softwareplatform (AI).

Samtidig steg overskuddet efter skat til 475,6 mio. dollar, mere end en tredobling fra året før. Udviklingen gør, at Palantir sigter efter en omsætning på 1,33 mia. dollar mod tidligere forventet 1,19 mia. dollar i fjerde kvartal.

Særligt salget af tjenester til regeringen, hvilket historisk har været centralt for Palantirs fremgang, voksede med 52 pct. i forhold til året før og nåede 486 mio. dollar.

Palantirs salg til andre selskaber forretning oplevede en solid vækst og mere end fordoblede sin omsætning til 397 mio. dollar.

Aktien har i år oplevet en bemærkelsesværdig stigning på over 170 pct., hvilket har løftet selskabets markedsværdi til over 490 mia. dollar. 

Stigningen har dog også ført til bekymring blandt nogle analytikere, der peger på aktiens høje værdiansættelse sammenlignet med større teknologigiganter.

Læs også: Palantir-aktie tordner mod nye højder – analytikere advarer om ekstrem dyr aktie

Læs også: Det danske selskab Asetek kæmper med at vokse - justerer forventningerne

Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske,
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer