Den danske smykkekæmpe Pandora forventer at lande en lavere organisk vækst i 2026 end det, som analytikerne havde ventet.
Det står klart, efter at Pandora har fremlagt årsregnskabet for 2025 og friske tal for fjerde kvartal torsdag morgen.
Helt præcist venter selskabet en omsætningsvækst i faste valutakurser på mellem -1 og 2 pct. i 2026. Dermed misser selskabet markedets forventninger, der lød på 4 pct.
Derudover forventer selskabet en EBIT-margin på 21-22 pct, hvilket rammer analytikernes forventninger, der lød på 21,1 pct.
Det viser estimater indsamlet af smykkegiganten selv.
I regnskabet lægger Pandora heller ikke selv skjul på, at den mere end fordoblede pris på sølv, der er smykkegigantens vigtigste råmateriale, har påvirket 2025. Derfor vil selskabet også tage nye tiltag i brug:
»I 2026 vil vi introducere nye produkter og materialer for at beskytte marginerne og forbedre værdiskabelsen. Denne omlægning vil tage tid at gennemføre, men vi kender vejen frem,« lyder det fra selskabets nytiltrådte adm. direktør Berta de Pablos-Barbier i forbindelse med regnskabet.
Den danske smykkekæmpe Pandora lander nogenlunde på linje med analytikernes forventninger til årsregnskabet i 2025.
Det står klart efter at selskabet har præsenteret sit årsregnskab for 2025 og heri de friske tal for udviklingen i fjerde kvartal.
I 2025 lander Pandora en omsætning på 32,5 mia. kr. Det er på linje med analytikernes forventninger, da de på forhånd havde regnet med en omsætning på 32,6 mia. kr.
Driftsindtjeningen (EBITDA), der bruges til at måle hvor mange penge selve driften genererer, lander på 10,3 mia. kr., hvor analytikerne havde regnet med 10,4 mia. kr., viser Bloomberg-data.
Pandora beskæftiger sig med design, fremstilling og salg af håndforarbejdede smykker.
Pandora-aktien er blevet sendt til tælling af investorerne i løbet af det seneste år. Her er selskabets markedsværdi dykket med voldsomme 63,5 pct.
Millionærklubben Eksklusiv: Nordiske aktier står for tur - sådan finder du regionens aktiefavoritter
Interesserer du dig for investering, kender du sikkert de danske aktier til hudløshed, men hvad med de svenske, norske og finske? Hvilke selskaber står stærkt i en foranderlig verden, og hvilke muligheder ligger gemt – måske endda glemt – hos vores nordiske naboer?
Til dette eksklusiv-arrangement tirsdag den 24. februar kigger Millionærklubben mod nord. Kom og få indblik i det overordnede økonomiske miljø og en præsentation af en række nordiske aktier, som panelet finder særligt interessante i disse tider.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Michael West Hybholt, stifter af og aktieanalytiker i Regulær Invest,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


