Kursmålet for G4S-aktien hæves til 21,39 kr. fra 18,49 kr. af finanshuset Panmure, der samtidig fastholder sin købsanbefaling på sikringsaktien.

Det fremgår af data fra Bloomberg.

Det nye kursmål indikerer et positivt kurspotentiale på 5,4 pct. i forhold til onsdagens lukkekurs på 20,30 kr.

Blandt de analytikere, der har en anbefaling på aktien, har fem en holdanbefaling, mens tre har en købsanbefaling, og ingen anbefaler ”sælg”, viser data fra Bloomberg.

Onsdag steg G4S-aktien med 10,60 pct. på børsen i København, efter at den canadiske sikringskoncern Gardaworld hævede sit købstilbud på G4S.

Gardaworld fremsatte onsdag morgen et bud på 235 pence per aktie, hvilket var et stykke højere end de 190 pence per aktie, som selskabet samme med sin hovedaktionær BC Partners tidligere har fremsat.

Ifølge Bloomberg overvejer den amerikanske rival Allied Universal Security Services også et nyt bud, efter at deres bud på 210 pence blev afvist af G4S .

Vær med i Euroinvestors julekalender. Svar på dagens spørgsmål og vind præmier hver dag. Tilmeld dig her!

Læs også: SAS-aktien dykker efter milliardtab - Norwegian suser op

Læs også: Norwegian vil sælge flere aktier for at undgå konkurs

/ritzau/FINANS