Den danske Superliga-klub F.C. København kan være på vej ud af porteføljen hos PARKEN.

Det fremgår af en selskabsmeddelelsen.

PARKEN har besluttet, at man vil undersøge de strategiske muligheder for koncernens fodboldaktiviteter, hvilket inkluderer muligheden for et helt eller delvist frasalg af F.C. København.

Samtidig overvejer PARKEN at frasælge sin ejendomsdivision bestående af fodboldstadionet på Østerbro med dertilhørende kontortårne.

»Bestyrelsen for PARKEN Sport & Entertainment A/S har vurderet, at tidspunktet er det rette for at undersøge om der er strategiske alternativer til koncernens nuværende ejerskab af F.C. København, herunder om der findes strategiske muligheder, der kan bidrage til at styrke den fortsatte udvikling af Skandinaviens førende fodboldklub gennem fortsat investering i sportslig performance, fanoplevelser og den fodboldmæssige infrastruktur,« skriver selskabet.

Aktien i PARKEN stiger med over 10 pct.

Læs også: Salget af Darzalex lander under forventning: Genmab-aktien falder

Læs også: Han blev i 2015 kåret til den bedste aktierådgiver i Europa. Nu afslører han opskriften og fremhæver en aktie, der kan stige omkring 50 pct.

Millionærklubben

Er der et sted i aktiemarkedet, hvor der er meget på spil i den kommende regnskabssæson, så er det hos teknologi-aktierne. Millionærklubben zoomer derfor ind på det, du kan forvente dig af teknologi selskaberne i den kommende regnskabssæson, og undersøger om der er aktier, der skal ind eller ud af porteføljen i forbindelse med de friske regnskabsmeldinger. Det gør vi i dag med AL Sydbanks chefanalytiker Natalia Setlak og investeringschef i teknologifonden Horizon3 Henrik Karlsen. Vært: Adam Geil