Der er penge på vej til aktionærerne i Novo Nordisk

Det stod klart, da selskabet i sidste uge præsenterede friske regnskabstal.

Mere nøjagtigt er der 3,75 kr. pr. aktie på vej til selskabets aktionærer, og i dag, fredag den 15. august, er det såkaldt X-dag. 

Det betyder, at udbyttet i dag fragår aktien, og at det var i går, man som aktionær senest skulle eje aktien for at få del i udbyttet.

Pengene ventes at blive udbetalt til aktionærne den 19. august.

Ejer man Novo-aktien, der er noteret i USA, skal man være en smule mere tålmodig. 

X-dagen for den er nemlig den 18. august, mens udbetalingsdagen er den 26. august.