Konfirmationssæsonen er i gang, og for mange unge betyder det pludselig at stå med flere penge mellem hænderne, end de nogensinde har haft før.En del af gaven ryger måske på en ny mobil eller en tur i Tivoli med vennerne – men det kan også være, der bliver lidt tilovers. Og hvis de penge skal spares op, er det langt fra ligegyldigt, hvordan det gøres – især hvis drømmen er, at pengene på sigt skal vokse, lyder det fra en ekspert i investering til børn.Jacob Munk-Stander har gjort det til sin levevej at hjælpe børnefamilier med at få børnenes penge til at yngle mest muligt. Han står bag investeringsplatformen Tobi, der er et alternativ til den traditionelle børneopsparing, man finder i banken. Konfirmationspengene er netop børnenes penge, slår han fast. Alligevel mener han, at man som forældre med fordel kan bruge de ofte store pengegaver som anledning til at tale om forbrug, opsparing og investering.Helt konkret har Jacob Munk-Stander en lille håndfuld råd i form af tre trin, han anbefaler forældrene at benytte. For langt de fleste unge er det nemlig ikke småpenge, de får i hånden, når de bekræfter deres dåb. Ifølge Nordea er en gennemsnitlig konfirmand således 24.000 kr. rigere efter at have holdt sin fest.For det første mener Jacob Munk-Stander, at man bør gemme en portion af konfirmationspengene til kortsigtet forbrug eller opsparing.»Det kan for eksempel være noget, barnet ønsker at købe – enten som minde om konfirmationen eller generelt – eller tilskud til noget, de sparer op til. På den måde får barnet også »lov« til at bruge af sine egne penge,« siger han.For det andet mener han, at man bør gemme en portion penge, som man køber en eller flere aktier for.»Formålet er ikke nødvendigvis, at barnet bliver rig på aktievalget, men nærmere at introducere aktieinvestering for barnet,« siger han og tilføjer, at man kan supplere et aktiekøb med også at købe en fond – eksempelvis en ETF, der rummer verdensindekset MSCI World.»Det er for løbende at kunne have en samtale med barnet om forskellen på afkast og risiko ved de to forskellige typer af produkter,« forklarer han og tilføjer, at beskatningen her er underordnet. For det tredje er der den langsigtede opsparing hvor beskatningen spiller en afgørende rolle. I første omgang bør man skele til den klassiske børneopsparingskonto i banken, hvor man bør investere pengene da al afkast er skattefrit, anbefaler Jacob Munk-Stander. Det er dog værd at bemærke, at kontoen har en række begrænsninger, blandt andet må man maksimalt indsætte 6.000 kr. om året, og pengene er bundet indtil barnet er mellem 14 år og 21 år.Dernæst bør man investere i et frit investeringsdepot i barnets navn, hvis barnet ikke bruger sit fulde personfradrag, der i år lyder på 51.600 kr.Vælger man at investere i fonde, der er beskattet som kapitalindkomst, slipper man nemlig helt for at betale skat. »Der sker årlig beskatning (lagerbeskatning) af investeringsafkastet, som på den måde gøres skattefrit op til den ubrugte del af barnets personfradrag,« siger Jacob Munk-Stander.Bruger barnet sit fulde personfradrag, er det fortsat muligt at investere skattemæssigt optimalt. Her peger Jacob Munk-Stander på den særlige investorkonto med navnet aktiesparekonto. Læs mere om den her.Lyt til den seneste episode af podcasten Millionærklubben her: {embedded type='node/custom_code_html' id='113472'}