Henter kommentarer

| Opdateret

Pensionsgigant har opløftende melding til dig med danske aktier


Danske aktier kan stå over for et comeback, hvis man skal tro på den historiske udvikling.

Det påpeger Sampensions aktiechef Philip Jagd over for Børsen. Han hæfter sig ved, at årets første måneder har været det fjerdedårligste kvartal for danske aktier siden år 2000. Det er kun i recessioner, at danske aktier har sig så dårligt, som vi har set i år.

»Omvendt har det faktisk snarere været reglen, at danske aktier har gjort comeback og leveret positive afkast efter kvartaler med større nedture. Nu skal man selvfølgelig altid være varsom med at bruge historien til at forudsige fremtiden. Men der er grund til at tro på, at danske aktier også denne gang går bedre tider i møde efter et sjældent hårdt første kvartal,« siger Philip Jagd til Børsen.

Se listen: De 10 dårligste danske aktier i 2022

Siden aktieåret blev skudt i gang er det toneangivende danske aktieindeks faldet godt 7 pct. Til sammenligning er det brede, amerikanske S&P 500-indeks kun faldet 2,8 pct., mens det europæiske Stoxx50 er faldet 9 pct.

Nogle af de danske aktier i det toneangivende C25-indeks, der har klaret sig allerdårligst i år er Ambu, Netcompany, Bavarian Nordic, FLS og Carlsberg.