Investorer skal forberede sig på kraftige reaktioner, der har karakter af automatreaktioner, hvor oliepriserne stiger markant, og investorernes risikovillighed dykker, hvilket vil få aktierne til at falde.

Sådan lyder advarslen fra Sampensions investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen, efter USA har bombet tre iranske atomanlæg i weekenden.

Situationen er meget usikker, og investorerne vil holde nøje øje med modsvaret fra Iran, vurderer investeringsdirektøren. Som investor gælder det om at holde hovedet koldt.

Han minder om, at geopolitiske begivenheder og herunder krige i Mellemøsten historisk set har haft kortvarig effekt på aktiemarkederne, som efter det første umiddelbare fald har det med at rette sig relativt hurtigt

»Der er ingen garanti for, at mønstret gentager sig denne gang, men det er ikke desto mindre vigtigt at have i baghovedet,« siger Henrik Olejasz Larsen.

Podcast

Investorer reagerer på USAs bombetogt og nye Novo-data

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Adam Geil 

Læs også: Strateg efter USAs angreb på Iran: Dette skal du gøre nu

Læs også: Saxo Bank-strateg advarer: Det bliver en hård mandag på aktiemarkedet