Den danske pensionskæmpe Velliv flyttede mange milliarder ud af USA og ind i Europa i foråret.

Men pensionskronerne hos pensionskassen er nu kommet tilbage til USA, fortæller viceinvesteringsdirektør Thor Schultz Christensen til Børsen.

Man er nu på godt og vel samme niveau, som før pensionskassen valgte at rykke rundt i porteføljen.

Selve rykket i foråret kom som følge af, at der var politisk usikkerhed i USA, som kunne få virksomheder til at holde igen, mens Europa så mere stabilt ud, fortæller viceinvesteringsdirektøren.

I foråret sendte den amerikanske præsident Donald Trump chokbølger ud i de finansielle markeder, da han stod i Rosenhaven foran Det Hvide Hus og annoncerede told mod en række handelspartnere.

Det resulterede i, at aktiemarkeder verden over blev kastet ud i store fald.

Læs også: Dansk aktie sniger sig ind på top 10: Disse europæiske aktier kan stige mest næste år, ifølge analytikerne

Læs også: Donald Trump melder om fremskridt i fredsforhandlinger

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Nikolaj Sanderhoff