I starten af juni solgte den populære investor Christian Jain Kongsted hele sin eksponering mod Bitcoin.

Det skriver han i et opslag på eToro.

Ifølge investoren begyndte parametre at vise en alvorlig risiko for kursfald, og så har der på det seneste været et stort udsalg af Bitcoin.

Bitcoin er faldet tilbage med 40 pct. det seneste år, og nedturen har været lang for kryptovalutaen.

Men det, der gjorde udslaget for Christian Jain Kongsted, var et salg af Bitcoin fra selskabet Strategy.

Selskabet har gennem flere år købt kryptovalutaen, men i slutningen af maj solgte selskabet for første gang i fire år.

Strategy kan blive fanget i en ond spiral, hvor man bliver nødt til at sælge Bitcoin for at kunne betale sine regninger, og det kan trække markedet ned, vurderer investoren.

Men han er ikke færdig med Bitcoin, lyder det.

»Det her er ikke en melding om, at Bitcoin er færdig. Den kan sagtens stige yderligere herfra, og det kan da godt være, at jeg køber mig ind igen en dag. Det er simpelthen bare en position, jeg ikke længere ønsker at beholde i denne størrelse i øjeblikket, i lyset af hvad jeg ved nu,« skriver han.

Læs også: Analytiker spår opjustering fra Novo Nordisk og hæver kursmål

Læs også: Storbank anbefaler at købe op: Forsvarsaktie bliver sendt op

Millionærklubben

Sommerstemningen blæser stille og roligt ind over markederne. En frisk jobrapport i USA får investorernes panderynker til at mildnes og genopliver muligvis håbet om rentenedsættelser i 2026. Spørgsmålet er nu, om der overhovedet er noget at være bekymret for, eller om investorerne roligt kan lægge sig ved swimmingpoolen og forvente stigende aktiekurser. Det diskuterer dagens panel i Millionærklubben, der traditionen tro også svarer på en masse lytterspørgsmål. Med i studiet er teknisk analytiker Lars Persson og investor samt partner hos Lumina Ejendomme, Michelle Nørgaard. Vært: Adam Geil