Henter kommentarer

Porteføljeforvalter: Novo Nordisk-aktien kan stige 177 pct.

Her ses porteføljeforvalter Johannes Møller, der står bag MW Compounders, hvor der satses på compounder aktier, dvs. aktier, der vinder på rentes rente-effekten.
Her ses porteføljeforvalter Johannes Møller, der står bag MW Compounders, hvor der satses på compounder aktier, dvs. aktier, der vinder på rentes rente-effekten.
Vis mere

Hvis man er en af dem, der har købt Novo Nordisk-aktier dengang opstigningen ingen ende ville tage, eller man har købt hver gang, man troede bunden var nået, så er der gode nyheder.

For ifølge Johannes Møller, der står bag investeringsfonden MW Compounders, kan aktien i den danske medicinalkæmpe over de næste år komme tilbage til sit tidligere høje niveau.

Det skriver han i et opslag på LinkedIn, hvor han kommer med sine råd til, hvad man kan gøre som privatinvestor, hvis man har siddet med aktien og har et stort tab. Et af rådene er, at man skal erkende tabet.

»Jeg tror egentlig godt, at Novo på et tidspunkt kan komme tilbage i kurs 1.000 – men det kommer til at tage nogle år. Derfor må du mentalt erkende tabet og forholde dig til den værdi, dine aktier har i dag,« skriver han og fortsætter:

»Måske havde du planer om at bruge din Novo-gevinst til at forsøde livet med en ny bil, en safari for familien eller en tilbygning til huset. Alle de ting må du mentalt droppe og komme videre.«

Hvis Novo-aktien igen skal koste omkring 1000 kr., svarer det til en stigning fra det nuværende niveau på 177 pct.

Udover at erkende tabet, bør man ifølge Johannes Møller også realisere skattetabet, overveje om man skal give Novo Nordisk-aktier i arv og til sidst lave en plan, der blandt andet sikrer, at en enkeltaktie ikke udgør mere end 20 pct. af en portefølje.

Om aktien kommer tilbage i sit høje niveau, kan endnu ingen for alvor slå fast. 

Men kigger man på, hvad gennemsnittet af 33 analytikeres kursmål for det næste år er, lander det på kurs 454,3 kr., viser tal fra Bloomberg. Det ville være en mulig gevinst på 26 pct.

Porteføljeforvalteren købte op i aktien i marts måned.  Læs mere om det her.