Porteføljemanager: Disse aktier kan fortsætte kursopturen


Hvor er der momentum i markedet lige nu?
Det har René Engell, porteføljemanager og investeringsdirektør hos Falcon Invest, to bud på.
For uanset om du er en garvet børshaj eller helt grøn på aktiemarkedet, er udgangspunktet det samme for alle spillere i Millionærklubbens Aktiespil. I løbet af de næste otte uger skal du sammensætte den portefølje, der giver det maksimale afkast, for at få del i præmiepuljen på over 500.000 kr.
Tilmeld dig aktiespillet her
Kaster man et blik ud over aktiemarkedet, ser det overordnet meget roligt ud, forklarer René Engell. Men kigger man bag tallene, er en stor rotation i gang under overfladen.
AI er på alles læber, og mange aktiespillere vil instinktivt kaste deres penge efter tech-giganterne. Men her skal man ifølge René Engell være påpasselig. Det er nemlig især inden for AI-sektoren, at investorerne nu tager gevinst hjem efter det seneste års store stigninger.
»Hele 75 pct. af AI-aktierne ligger mere end 20 pct. under deres egen top. Til sammenligning gælder det kun for 25 pct. af aktierne i verdensindekset,« påpeger han.
Læs også: Vind 250.000 kr. i Millionærklubbens Aktiespil - her er alt hvad du skal vide
Men AI falder ikke ensartet, og det giver en mulighed for den opmærksomme investor, vurderer porteføljemanageren:
»Hardware bærer stort set hele faldet. Chips, chipudstyr og servere ligger nede med 20-30 pct. siden juni. Men kigger du i stedet på Cloud og AI-software, er de faktisk svagt oppe i samme periode. Det er altså hardware-cyklussen inde i AI, der bliver solgt ud af, og ikke AI som overordnet tema.«
De gevinster, som investorerne trækker ud af AI-aktierne, betyder, at pengene nu flyder over i en anden sektor - nemlig sundhed, forklarer René Engell.
Sundhed har i en lang periode været betragtet som en lidt kedelig og defensiv sektor. Men lige nu er der opbygget et massivt efterslæb, og det har skabt et stærkt momentum, som kan udnyttes i aktiespillet, forklarer han.
»Det er en bred optur, vi ser her. Hele 83 pct. af selskaberne i sundhedssektoren er steget, og der er ingen forskel mellem gennemsnittet og medianen. Det betyder, at det ikke bare er to-tre enkelte højdespringere, der trækker feltet. Det er nærmest hele sektoren, der rykker,« siger porteføljemanageren.
Læs også: Slå Millionærklubbens eksperter og scor gavekort på tusindvis af kroner
Millionærklubben Eksklusiv: Sådan tænker den professionelle investor – gode tips og tricks til at finde attraktive aktier
Enhver kan kaste sig over investeringer på de finansielle markeder, men hvilke spilleregler gælder der egentlig, og hvordan begår man sig i en verden, hvor også professionelle med enorme pengekasser og stærke analyseafdelinger bag sig agerer på daglig basis?
Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubben har sat tre eksperter i stævne, der har finansmarkederne som deres daglige arbejdsområde og dermed i den grad kender lusene på deres gang.
Hør, hvordan de går til opgaven med at finde de mest interessante investeringsmuligheder og få indblik i, hvilke områder af aktiemarkedet de finder mest attraktive her og nu.
Aftenens debat ledes af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Nina Movin, adm. direktør for Otto Mønsted A/S
Frederik Engholm, chefstrateg og leder af Makro & Strategi hos Nykredit
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer