Torsdag i næste uge er der aftalt et møde mellem præsidenterne for de to supermagter USA og Kina. 

Det fortalte Det Hvide Hus' talsperson Karoline Leavitt ved et pressemøde torsdag. 

Mødet kommer til at finde sted i Sydkorea i forbindelse med et international topmøde om økonomi blandt de asiatiske lande. Det vil være det første møde mellem Xi Jingping og Donald Trump siden den amerikanske præsident blev valgt til sin anden periode i embedet. 

Annonceringen af mødet har skabt positive vinde over de finansielle markeder, hvor aktierne i Asien blandt andet handler op fredag morgen dansk tid. 

2Bekræftelsen af et møde mellem Xi og Trump giver markederne en klar grund til lettelse i dag,« udtaler Hebe Chen, analytiker hos Vantage Markets i Melbourne til Bloomberg. 

»Ikke på grund af håb om varmere forhold mellem USA og Kina fremover, men ud fra opfattelsen af, at enhver fremgang er bedre end stilstand, og at en ny aftale før våbenhvilefristen nu virker mere opnåelig,« lyder det videre. 

Du kan læse mere om udviklingen i dagens handel i det finansielle overblik, som du finder her

Podcast

Friske regnskaber og nye aktiesats

Regnskabssæsonen er i fuld gang og herhjemme har DSV netop leveret ugens vigtigste tal. Samtidig er der gang i geopolitikken, hvor amerikanerne har indført nye oliesanktioner mod Rusland. Det sender olieprisen op. I dagens panel tager aktieanalytiker og rådgiver for Regulær Invest Nordiske Aktier Michael West Hybholt samt chefanalytiker i Svenssen & Tudborg temperaturen på markedet og regnskaberne. Hybholt fortæller også om de seneste indkøb til porteføljen, og hvorfor han mener, at Mærsk-aktien potentielt kan blive afnoteret.  Vært: Adam Geil