Priserne i USA fortsætter i vejret i et tempo, der er højere, end den amerikanske centralbank kunne ønske sig.

Inflationen steg med 2,4 pct. i februar, når man sammenligner med samme måned sidste år. Det er lige på analytikernes forventning, viser tal fra Bloomberg.

Kerneinflationen, der er inflationen renset for volatile energi- og fødevarepriser, landede ligeledes på forventningerne. Her havde analytikerne sat næsen op efter en kerneinflation på 2,5 pct.

Inflationstallene i USA er vigtige, da den amerikanske centralbank holder nøje øje med dem. Centralbanken har nemlig en målsætning om at få inflationen ned omkring 2 pct.

Normalt vil de amerikanske inflationstal være vigtige for økonomer og investorerne, men tallet for februar er blevet sendt i baggrunden af konflikten i Iran.

Det skriver chefstrateg Mikael Olai Milhøj i kølvandet på offentliggørelsen.

»Det vigtigste for økonomien og finansmarkederne er de kraftige energiprisstigninger i kølvandet på de koordinerede amerikanske og israelske angreb på Iran,« skriver han og tilføjer:

»Energiprisstigningerne er et inflationært stød til økonomien, hvilket forklarer, hvorfor statsobligationsrenterne er steget, dollaren er blevet styrket, og aktiekurserne falder.«

Priserne i USA er steget markant mere end den amerikanske centralbanks målsætning i flere år.

Ifølge aktiechef Philip Jagd fra Sampension er priserne steget med godt 25 pct. frem for de 10 pct., som målsætningen på 2 pct. om året ville tilsige.

Amerikanerne kommer nok heller ikke til at opleve en yderligere stabilisering af priserne lige foreløbig, udtaler aktiechefen i en kommentar:

»Trumps toldpolitik hæver varepriserne, immigrationspolitik skubber servicepriserne op, og nu vil situationen i Mellemøsten medføre øgede råvareomkostninger pga. højere olie- og gaspriser. Jo længere konflikten trækker ud, i jo højere grad vil det smitte mere vedholdende af på inflationen via såkaldte anden runde-effekter.«

Læs også: Chefstrateg advarer om skrækscenarie

Læs også: Oracle overrasker med stærke tal og højere forventninger - aktionærer belønnes med kursfest

Millionærklubben

Mens aktierne stiger og olieprisen falder, hersker usikkerheden stadig i Mellemøsten. For kan man egentlig sejle olie gennem Hormuz-strædet igen? Eller er Iran ved at lukke strædet af med miner og sikre en langvarig forstyrrelse af olieforsyningen og økonomien? Store spørgsmål, som investorerne skal forsøge at finde svar på onsdag. Millionærklubben stiller dem i dagens program og forsøger at finde frem til, hvilken vej der er ud af usikkerheden. Derudover vender vi, hvad et friskt regnskab kan betyde for AI-temaet og rotationen ud af software-aktierne. Dagens panel består af aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen og chef for aktiestrategi i SEB Thomas Thygesen. Vært: Adam Geil 

Millionærklubben Eksklusiv: Det regner med udbytter - hvor skal de investeres?
Det er den tid på året, hvor ikke bare foråret ruller ind over land – det gør også masser af udbytter fra de børsnoterede selskaber. For mange er det måske en kærkommen lejlighed til at forsøde tilværelsen en smule, men skal du ikke bruge pengene til noget specifikt her og nu, er geninvestering i markedet en oplagt mulighed.
Til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 25. marts sætter Millionærklubben fokus på udbytter og debatterer, hvordan man som privat investor håndterer udbytteaktier i porteføljen. I løbet af aftenen bliver du også klogere på, hvilke muligheder panelet ser i de aktuelle markeder, og hvor de selv ville placere eventuelle udbytter for derved at få mest muligt afkast ud af dem fremover.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ole Søeberg, aktiestrateg hos Brock Milton Capital og stifter af Nordic Investment Partners,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Michelle Nørgaard, investor og aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer