Priserne stiger mindre end ventet i USA, når man kigger på analytikernes forventninger.

Det viser tal fra Trading Economics.

I januar lød stigningen på 2,8 pct., når man sammenligner med sidste år. Her var ventet en stigning på 2,9 pct.

PCE-inflationen er den amerikanske centralbanks (Fed) foretrukne målestok for, hvordan det ser ud med prisstigningerne i USA.

Priserne stiger en smule mere, end centralbanken kunne ønske sig, da Fed har en målsætning om en inflation på 2 pct.

Det kan påvirke Feds beslutning, om hvorvidt man vil sænke renten ved de kommende rentemøder.

Til gengæld vokser den amerikanske økonomi markant langsommere end ventet.

Det andet estimat for væksten i fjerde kvartal for den amerikanske økonomi er blevet skruet ned til 0,7 pct. annualiseret, og det er lavere, end analytikerne havde ventet.

Her var forventningen en vækst på 1,4 pct. annualiseret, viser tal fra Trading Economics.

Når man måler BNP-væksten i annualiserede termer, så svarer det til, at man opgør væksttallet som den årlige vækst, hvis væksten fortsatte i samme tempo i fire kvartaler i træk.

Læs også: Brandudsalg skaber muligheder: Her er de 10 aktier, som tysk storbank ville satse på nu

Læs også: Derfor rykker guldet ikke på sig

Millionærklubben

Børsklokkerne ringer ind til sidste handelsdag i en begivenhedsrig uge på de finansielle markeder.  Krigen i Mellemøsten har kastet skygger over markedet, hvor olieprisen er steget og shippingindustrien er udfordret. Er der grund til bekymring? Og skal man derfor sælge ud af sine aktier? Det diskuterer Millionærklubben i vores version af klassens time, hvor vi samler op på ugen der er gået, og så afsætter vi ganske god tid på at diskutere det, vores gode lyttere går allermest op i. Meld derfor ind på 42420321, hvis du har et spørgsmål eller et emne, du ønsker debatteret. Du skal bare huske at starte din besked med MIO.   Vært: Adam Geil

Millionærklubben Eksklusiv: Det regner med udbytter - hvor skal de investeres?
Det er den tid på året, hvor ikke bare foråret ruller ind over land – det gør også masser af udbytter fra de børsnoterede selskaber. For mange er det måske en kærkommen lejlighed til at forsøde tilværelsen en smule, men skal du ikke bruge pengene til noget specifikt her og nu, er geninvestering i markedet en oplagt mulighed.
Til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 25. marts sætter Millionærklubben fokus på udbytter og debatterer, hvordan man som privat investor håndterer udbytteaktier i porteføljen. I løbet af aftenen bliver du også klogere på, hvilke muligheder panelet ser i de aktuelle markeder, og hvor de selv ville placere eventuelle udbytter for derved at få mest muligt afkast ud af dem fremover.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ole Søeberg, aktiestrateg hos Brock Milton Capital og stifter af Nordic Investment Partners,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Michelle Nørgaard, investor og aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer