Igen har private investorer fundet sammen på internettet for at banke kursen på en aktie op, skriver Finans.
Det drejer sig om aktien i den amerikanske bank Carver Federal Savings Bank, hvor kursen for hele året er oppe med mere end 255 pct.
Ifølge Finans skriver flere amerikanske medier, at rygterne som 'short selling' af Carver-aktien begyndte i sidste uge, og oplysningerne blev blandt andet delt på de sociale medier Twitter og Reddit.
Især torsdag i sidste uge var der voldsom handel med aktien, der blev suspenderet flere gange undervejs på grund af store kursudving.
Når en investor shorter - eller går kort - i en aktie, spekulerer vedkommende i at kursen vil falde. Investoren låner her aktier af en aktionær - typisk via en mægler - for at sælge dem. Hvis aktiens kurs falder, kan investoren købe aktien billigere tilbage, og herefter aflevere den til ejeren.
Investoren tjener derved på forskellen - minus et gebyr for at låne aktien samt kurtage. Desto mere kursen på den lånte aktie går mod nul, desto højere bliver investorens fortjeneste. For at låne aktien har short selleren indgået en kontrakt med långiveren om, hvornår aktien skal afleves tilbage.
Læs mere om at shorte her.
Læs også: Aktiechef: Meldinger fra USA kan dæmpe danske aktieraketter
Læs også: Investorerne har fået nok: Er trætte af grønne skuffelser
