Henter kommentarer

Privatinvestorerne handlede løs under aktieuro: Disse aktier købte de


Den første måned af 2022 var præget af voldsom uro på aktiemarkederne.

Hos investeringsplatformen Nordnet, med mere end 300.000 kunder i Danmark, fik bølgegangen dog ikke investorerne til at holde sig tilbage fra at trykke på salgs- og købsknapperne.

»Januar 2022 har været præget af hektisk handelsaktivitet, hvilket især skyldes de faldende kurser på aktiemarkedet. Nordnets kunder er som altid ganske aktive. Ofte udgør vores kunders andel af handel med de mest populære danske aktier omkring 10 pct. af omsætningen,« siger kommunikationschef i Nordnet Danmark, Lene Nording-Grooss, i en forberedt kommentar.

Således blev der foretaget  1.119.200 i den forgangne måned. Det er 11,2 pct. mere end i december, hvor antallet af handler lød på 1.006.800, afslører investeringsplatformens månedsstatistik.

»En tommelfingerregel er, at når markedet dykker, så vælger ca. 70 pct. af Nordnets kunder at købe, mens 30 pct. sælger. Selvfølgelig er der udsving i interessen for de forskellige selskaber, men flertallet af vores kunder er ekstra aktive i sådanne perioder, og de fleste vælger at købe,« lyder det fra kommunikationschefen.

Blandt de mest omsatte danske aktier i januar 2022 finder man blandt andet medicinalkæmpen Novo Nordisk og vaccineproducenten Bavarian Nordic. Alle ti er C25-selskaber.

De mest omsatte danske aktier i januar 2022 hos Nordnet

De mest omsatte udenlandske aktier i januar 2022 hos Nordnet

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.