Henter kommentarer

Professionel investor: Disse danske vækstaktier er billige


»Nogle af de danske vækstaktier er billige efter min mening.«

Sådan lyder det fra aktiedirektør Per Juul fra Juul Value Invest, da han torsdag gæstede Millionærklubben.

»Når jeg tror på, at renten skal være lavere på et tidspunkt, så er nogle af disse vækstaktier måske kommet for langt ned i pris. Så de aktier synes jeg er interessant at kigge efter,« siger han i podcasten.

Læs også: Løfte til 800.000 pensionskunder truet

Her peger han på Netcompany, som han selv har en stor position i.

Derudover synes han også, at Bavarian Nordic er meget billig.

Den sidste aktie han peger på, er GN Store Nord, som han også synes er billig, men han pointerer, at der også er en risiko i den aktie.

Alle tre aktier finder man også i formueforvalterens egen portefølje.

Læs også: Danskerne vælter sig i penge – 'Det er bemærkelsesværdigt'

Per Juuls aktietilgang har betydet, at afkastet hos Juul Value Invest i år ligger omkring nul. Det er dermed omkring otte procent bedre end verdensmarkedet – målt på MSCI ACWI. Det toneangivende danske aktieindeks – C25-indekset – har i samme periode givet et negativt afkast på 14 procent.

På fem års sigt er Per Juul Invests afkast cirka 110 procent mod 55 procent for verdensmarkedet.