Henter kommentarer

Professor: Det har rigtige konsekvenser i den rigtige verden


Det vækker bekymring, at USA's finansminister er bekymret for likviditeten på det amerikanske obligationsmarked.

Det er budskabet fra CBS-professor Jesper Rangvid, ifølge Børsen. Den manglende likviditet på kan ende med at ramme aktiekurserne, men også andre dele af det finansielle marked.

»Når likviditeten er dårlig, så vil investorerne være mindre tilbøjelige til at købe obligationerne, og så vil renten stige. Og når renten på statsobligationer stiger, så vil resten af renterne i samfundet også gøre det. Det vil blive dyrere at være boligejer, og dyrere for virksomheder at finansiere sig, så det har rigtige konsekvenser i den rigtige verden,« forklarer han til Børsen.