Den britiske hotel- og pubgigant J D Wetherspoon får hårde kurstæsk i fredagens børshandel.
J D Wetherspoon-aktien falder med op mod 11 pct. i mandagens handel, hvilket kommer efter selskabets anden nedjustering i år.
Det skyldes blandt andet svagere økonomi hos forbrugerne, lyder det fra selskabet.
- Der er tydeligvis et betydeligt pres på forbrugernes økonomi kombineret med højere skatter, lønninger og energiomkostninger for restaurationsbranchen, udtaler bestyrelsesformand Tim Martin i en meddelelse fredag ifølge Bloomberg.
- Dette kan resultere i et overskud, der ligger en smule under markedets nuværende forventninger, tilføjer han.
I selskabets første halvår faldt resultatet før skat med 32 pct.
J D Wetherspoon-aktien er nu nede med 25 pct. i 2026 indtil videre. Selskabet driver omtrent 800 pubber i Storbritannien samt en række hoteller.

