Efter en handelspause på en uge kunne London Metal Exchange igen onsdag åbne for handel med nikkel.

Der gik dog ikke længe for råvarebørsen igen måtte suspendere handlen, skriver Bloomberg.

Handelsstoppet skyldtes en systemfejl, der forårsagde at nikkelprisen kunne dykke mere end 5 pct. Forud for åbningen med handlen havde råvarebørsen indført skrappe begrænsninger for kursudsving, efter nikkelprisen i sidste uge nåede et himmelhøjt niveau.

Læs også: ​Kapitalfond i historisk stor handel til milliardbeløb

Ifølge mediet er episoden et pinligt tilbageslag for den 145 år gamle børs, der er verdens vigtigste mødested for handel med de vigtigste metaller i verden.

Nikkelhandlen blev stoppet sidste tirsdag, efter prisen på råvaren kortvarigt passerede 100.000 dollar pr. ton. Dagen forinden steg nikkelprisen på London Metal Exchange med 66,3 pct. til 48.780 dollar.

Ifølge Bloomberg News skyldtes den massive stigning en såkaldt "short squeeze", hvor investorer, der har solgt nikkel i forventning om prisfald, er blevet tvunget til at dække positioner ind i et marked, hvor der er lav likviditet, skriver MarketWire.

Mød Millionærklubbens eksperter LIVE. Millionærklubben inviterer på morgenmad og du kan stille spørgsmål til panelet. Du kan tilmelde dig som publikum her.

Læs også: Nordnet: Vigtig melding kan sende aktierne op

Læs også: Nationalbanken: Sådan rammer krigen dansk økonomi