Reddit-aktien bankes ned efter vild kursstigning


Reddit-aktien bliver sendt ned med 4 pct. kort efter dagens handel i USA er skudt i gang.
Den sløje stemning omkring aktien kommer efter, at kursen blev sendt kraftigt i vejret fredag med mere end 12 pct.
Reddit-aktien steg voldsomt efter nyheden om, at selskabet optages i S&P 500-indekset.
- Optagelsen ventes at øge efterspørgslen efter aktien, da indeksfonde og andre passive investorer skal tilpasse deres beholdninger til den nye sammensætning af indekset, skriver AL Sydbank.
Optagelsen i det store, brede indeks, sker den 18. august.