Den danske rederikæmpe A. P. Møller - Mærsk regner med at levere nogenlunde som analytikerne forventer i 2026

Det står klart, efter at Mærsk har præsenteret sin årsrapport for 2025 samt sine forventninger til 2026 torsdag morgen. 

For 2026 forventer Mærsk således et driftsresultat (EBIT) på mellem -1,5-1 mia. dollar, hvor analytikerne havde ventet et driftsresultat på -428,3 mio. dollar. 

Driftsindtjeningen (EBITDA) ventes at lande på mellem 4,5-7 mia. dollar, hvor analytikerne ventede ca. 6 mia. dollar ifølge estimater fra Bloomberg. 

Forventningerne til 2026 er baseret på Mærsks resultater i 2025. Her lander rederigiganten et overskud på 2,9 mia. dollar, hvor analytikerne havde ventet et resultat på 3 mia. dollar. 

Omregnet til kr. svarer det til at Mærsk har landet et overskud på 18,4 mia. kr. 

»Vi leverede en stærk performance og høj værdi til vores kunder i et år, hvor forsyningskæder og global handel fortsat blev omformet af skiftende geopolitiske forhold. På tværs af vores forretninger voksede volumenerne, og udnyttelsen af aktiver var meget høj. Vores Ocean-forretning satte en ny standard for pålidelighed, Terminals leverede rekordresultater, og Logistics & Services fortsatte sin fremgang,« udtaler adm. direktør Vincent Clerc. 

»Året understregede behovet for at styrke og modernisere globale forsyningskæder og kritisk infrastruktur og fremhævede dermed yderligere relevansen af vores strategi. Nøglen til vores succes er fortsat at vokse i tæt partnerskab med vores kunder ved at udnytte vores unikke aktivbase samt et vedvarende fokus på operationel ekspertise og omkostningsdisciplin,« tilføjer topchefen. 

I forbindelse med regnskabet melder Mærsk ud, at man vil igangsætte tiltag der skal fastholde stærk omkostningsdisciplin og sikre en simplificere organisationen. Derfor vil Mærsk fjerne omkring 15 pct. af sine 'corporate' stillinger - svarende til 1.000 stillinger. 

Besparelserne vil sikre Mærsk omkring 180 mio. dollar om året. Mærsk har mere end 100.000 ansatte på verdensplan 

Omsætningen i 2025 lander på 53,98 mia. dollar mod analytikernes forvetninger om en omsætning på 53,4 mia. dollar i kvartalet. 

Driftsindtjeningen (EBITDA) lander på 9,53 mia. dollar, hvor analytikerne havde regnet med 9,45 mia. dollar. 

Mærsk er et dansk rederi- og transportselskab, der blandt andet beskæftiger sig med containerfragt til søs. 

Mærsk-aktien er det seneste år steget med 49 pct. på børsen i København. 

Millionærklubben

Et tidligt fremlagt regnskab fra danskernes tidligere darling, Novo Nordisk, sendte aktien lige lukt i hullet på børsen i USA tirsdag. Men var det berettiget eller en overreaktion på et regnskab, som muligvis viser kortsigtede udfordringer, men også bliver tillagt potentiale på langt sigt fra flere analytikere? Millionærklubben tjekker tallene i studiet sammen med aktiechef i HC Andersen Capital, Michael Friis Jørgensen, og direktør i og stifter af Global Health Invest, Claus Johansen.  Med på en telefon er også CEO i D/S Norden, Jan Rindbo, om dagens aktuelle regnskabstal, og senior aktieanalytiker i Jyske Bank, Haider Anjum, giver sit besyv med om DSV.  Vært: Bodil Johanne Gantzel

Opdateres...