Henter kommentarer

Rederikæmpen Mærsk overgår analytikernes forventninger og justerer forventningerne til året


Det går bedre end ventet hos Containerrederiet A. P. Møller - Mærsk

Det står klart efter at Mærsk har præsenteret sit regnskab for tredje kvartal af 2025 torsdag morgen. 

Her lander omsætningen på 14,2 mia. dollar i kvartalet, hvor analytikerne havde regnet med 13,5 mia. dollar ifølge analytiker-estimater fra Bloomberg.   

Driftsresultatet (EBITDA) lander på 2,68 mia. dollar, hvor analytikerne havde regnet med 2,6 mia. dollar. 

På bundlinjen lander Mærsk således et rapporteret resultat på 1.096 mio. dollar, hvor analytikerne havde regnet med 887 mio. dollar. Det underliggende resultat, hvor man ser bort fra engangsomkostninger og andet lander på 939 mio. dollar. 

Indtjeningen per aktie lander på 69 dollar, hvor analytikerne havde regnet med 53,7 dollar per aktie. 

I forbindelse med regnskabet justerer Mærsk sine forventninger til året. 

Man regner nu med et underliggende EBITDA for året på mellem 9-9,5 mia. dollar, hvor man tidligere så mellem 8-9,5 mia. dollar. Driftsresultatet (EBIT) ventes nu på mellem 3-3,5 mia. dollar mod tidligere 2-3,5 mia. dollar. 

Mærsk-aktien er steget med knap 14 pct. i år indtil videre. 

Opdateres...

Læs også: Saxo Bank-strateg om Vestas: Det her imponerer under overfladen

Læs også: Strateg om Novo-regnskab: Her er den største skuffelse

Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske,
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer