Regeringen har besluttet sig for at aflyse det ellers planlagte udbud af en dansk vaccineproduktion.

Det skriver Berlingske.

Beslutningen kommer dog ikke som den store overraskelse, efter at regeringen har valgt at støtte udviklingen af en dansk vaccine i regi af Bavarian Nordic med 800 mio. kr.

»Samlet set er vurderingen, at den bedste måde at understøtte fremtidig vaccineproduktion i Danmark er ved at støtte udviklingen af Bavarian Nordics vaccinekandidat. På den baggrund er der ikke aktuelt planer om et udbud« skriver Erhvervsministeriet.

Der er dog også sket store forandringer i pandemien i de seneste seks måneder, siden regeringen annoncerede sine planer om en dansk vaccineproduktion, og det understøtter også beslutningen.

»Da man først talte om udbuddet, var der store produktionsmæssige udfordringer. De store vaccineproducenter kunne ikke følge med. Men sådan er det ikke længere. Det kommer derfor ikke som det store chok, at det planlagte udbud bliver rullet tilbage« siger aktieanalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Berlingske.

Læs også: Lau Svenssen om spekulation mod Bavarian: Det kan forklare det

Læs også: El Salvadors regering køber 200 bitcoin

.\˙ MarketWire