Renteforhøjelse i vente: Sådan kan aktiemarkedet blive påvirket


I dag, torsdag, mødes Den Europæiske Centralbank, og udfaldet af mødet er investorerne helt overbevist om, ender ud i en renteforhøjelse.
Også i Danske Bank, hvor Sofie Manja Eger Huus er seniorstrateg, venter man, at ECB i dag hæver renten med 0,25 procentpoint.
Renten lyder i dag på 2 pct., og vil altså lande på 2,25 pct., hvis forudsigelsen holder.
En renteforhøjelse er der fuldt indregnet, lyder det fra seniorstrategen, og derfor vil det næppe være selve beslutningen, der kommer til at skabe store bølgeskvulp på markederne.
- Fokus bliver på pressemødet og på signalerne fra Christine Lagarde. Når rentebeslutningen er givet på forhånd, er det kommunikationen, der afgør markedsreaktionen, siger Sofie Manja Eger Huus i en kommentar og tilføjer, at ECB står i velkendt dilemma.
Læs også: USA angriber Iran - sådan reagerer aktierne
- Inflationen er igen på vej op, blandt andet drevet af højere energipriser, mens væksten samtidig skuffer. Centralbanken balancerer mellem at stramme pengepolitikken for at dæmpe inflationen og samtidig undgå at lægge et for stort pres på en allerede svækket økonomi, lyder det videre fra seniorstrategen.
Allerede nu har markedet også indregnet en renteforhøjelse senere på året, og 'selv små ændringer i retorikken kan få relativt store markedsreaktioner', forklarer Sofie Manja Eger Huus.
- Hvis Lagarde klart holder døren åben for flere renteforhøjelser hen over sommeren, kan renterne stige yderligere og lægge pres på aktierne, siger hun.
Omvendt kan en mere forsigtig tone med større vægt på voksten få investoerne til at skrue ned for forventningerne til kommende renteforhøjelser, og det kan være understøttende for aktierne.
Rentemødet løber af stablen klokken 14.15 torsdag eftermiddag.
Læs også: Gigant udløser kursfald efter ny udmelding
Læs også: Brutal nedsmeltning siden toppen - nu ændrer investeringsbank syn på aktien
SÆRARRANGEMENT - Millionærklubben Eksklusiv: Aktiekonkurrencen er halvvejs i hus - Millionærklubben gør status
De kæmper om æren og pengene til daglig i Millionærklubbens investeringskonkurrence, og nu er det tid til at få svesken på disken. Hvem læste markedet korrekt? Hvem fik satset på de helt rette temaer? Og hvem har førertrøjen på, her hvor halvåret melder sin ankomst? Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubbens faste panel stiller op til debat om alt det, de gjorde, alt det, de skulle have gjort, og alt det, de har tænkt sig at gøre for at tage føringen i andet halvår.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer