
Op, op, op.
Det er den eneste vej renterne kender i øjeblikket.
Mandag var der igen store stigninger i markedsrenterne i USA, hvor den 10-årige amerikanske statsrente det seneste døgn er steget med yderligere 12 basispoint til 2,82 pct. efter at være steget 30 basispoint i sidste uge.
» Får vi et højere end forventet amerikansk inflationstal i eftermiddag, kan det fastholde det opadgående pres på de lange amerikanske renter. Og vi kan snart stå med en 10-årige amerikansk rente, der ligger over 3 pct. Den korte rente kan i øjeblikket slet ikke følge med den lange,« skriver Nordea tirsdag morgen.
Stigningen på den anden side af Atlanten smitter af på de europæiske renter. Den 10-årige tyske statsrente steg mandag ligesom den amerikanske med 12 basispoint, og er nu nået op i 0,82 pct.
I Danmark passerede den 10-årige danske statsrente 1 pct. og ligger nu i 1,10 pct.
»I begyndelsen af marts var den kortvarigt helt nede omkring 0,20 pct. Den 10-årige danske swaprente steg også med 10bp mandag og er nået op til 1,73 pct., og den lå omkring 0,30 pct. for blot fire måneder siden,« skriver Nordea.
De markante rentestigninger gør ondt på aktierne, der mandag blev ramt hårdt. Værst gik det udover de amerikanske teknologiaktier, der er kendt for at være mest rentefølsomme.
Nasdaq dykkede 2,2 pct., og S&P 500 lukkede 1,7 pct. lavere.
Læs også: Danske Bank: Det skal du gøre, hvis du frygter en nedtur
Læs også: Selskabet bag Lego investerer milliarder i spilgigant



Genialt: Det her kort skal du have



Stor guide: 57 geniale gaver

















