Den populære beskedtjeneste WhatsApp er nu forbudt på tjenestetelefon, computer og webbrowser for ansatte i Repræsentanternes Hus i USA.
Det skriver mediet Axois, der har indsigt i en meddelelse, der er blevet sendt til de ansatte.
»Kontoret for cybersikkerhed har vurderet, at WhatsApp udgør en høj risiko for brugerne på grund af den manglende gennemsigtighed i, hvordan det beskytter brugerdata, fraværet af kryptering af lagrede data og de potentielle sikkerhedsrisici, der er forbundet med brugen af det.«
Sådan lyder det ifølge mediet i en mail, der er blevet sendt rundt til medarbejderne.
Derfor bedes alle medarbejdere om at slette appen øjeblikkeligt.
En talsperson for WhatsApp forklarer mediet, at de er uenige i kontoret for cybersikkerheds vurdering.
