Henter kommentarer

Rigmand giver en halv milliard væk: »Vi kan alligevel ikke bruge alle de penge«


Den danske milliardær Morten Hummelmose har over de sidste mange år tjent rigeligt med penge.

Han har faktisk tjent så meget, at han nu vil give en ordentlig luns af formuen væk.

Det fortæller han til Finans.

»Vi kan alligevel ikke bruge alle de penge, vi har. Der er andre, der har mere brug for dem,« siger Morten Hummelmose til Finans.

Læs også: Børshus ser kæmpe potentiale i Vestas-aktien: Så meget tror de, den kan stige

Det er igennem fonden Frececo Fonden, som han og konen, Nanna Hummelmose, har skabt sammen, at den danske milliardær vil give til velgørenhed.

Ifølge Erhvervsstyrelsen er kapitalen i fonden på nuværende tidspunkt 50 millioner kroner.

Dette tal skal over de næste par dog stige til mindst en halv milliard, og her er forventningen, at fonden skal udbetale 25 millioner kroner om året.

Morten Hummelmose har tjent størstedelen af sine mange penge som partner i kapitalfonden EQT i 17 år.

I 2023 trådte han ud af det aktive arbejde i virksomheden, men han ejer stadig 1,5 procent af virksomhedens aktier, der i dag har en værdi på cirka 3,8 milliarder kroner.

Artiklen er oprindelig udgivet af B.T.

Læs også: Valgkampen i USA er skudt i gang: Sådan kan Novo Nordisk-aktien blive påvirket

Læs også: Én boligtype sætter prisrekord