Henter kommentarer

Rigmandsbank: Forventer resultat i 'høj ende'


Ringkjøbing Landbobank præciserer i et friskt regnskab deres forventninger til året.

Banken, der er kendt for at have en del velhaverkunder, regner med, at deres årsresultat før skat vil ende »i den høje ende« af deres tidligere udmeldte interval på 1550-1800 mio. kr.

Af de nye regnskabstal fremgår det, at den vestjyske bank i årets tre første kvartaler leverer et resultat på 1,036 milliarder kroner efter skat. Det svarer til en egenkapitalforretning på 16 procent.

Bankens basisindtjening stiger desuden med 16 procent i forhold til samme periode sidste år, så den post nu lyder på 2,062 mia. kr.

Selvom Ringkjøbing Landbobank ikke decideret opjusterer deres forventninger til året, så venter analytikere i en konkurrerende bank, Handelsbanken, at det vil ske i årets fjerde kvartal. Det har Euroinvestor tidligere beskrevet her.

Ringkjøbing Landbobanks adm. direktør, John Fisker, står bag mikrofonen i et af Millionærklubbens særafsnit, »Millionærklubben CEO«. Det finder du her.

Læs også: Handelsbanken forventer opjustering hos dansk bank

Læs også: Millionærklubben CEO: Hemmeligheden bag Danmarks bedst drevne bank