Henter kommentarer

Risiko, timing og AI: Ekspertens gyldne opskrift på at vinde Millionærklubbens Aktiespil

Christian Jain Kongsted er udover at være en erfaren investor, så kan investoren også pryde sig af at være udnævnt til danmarksmester i Scrabble hele fire gange.
Christian Jain Kongsted er udover at være en erfaren investor, så kan investoren også pryde sig af at være udnævnt til danmarksmester i Scrabble hele fire gange. Foto: PR
Vis mere

Vil du vinde rejser, luksusmiddage og præmier for mere end 600.000 kr. i Millionærklubbens Aktiespil? Så skal du turde tage chancer. 

Det mener investor Christian Jain Kongsted, der her deler sin gyldne opskrift på, hvordan du måske kan finde fede præmier eller slå dine venner, kolleger eller familiemedlemmer i Millionærklubbens Aktiespil.

GUIDE: Sådan spiller du Millionærklubbens Aktiespil – trin for trin

1) Gør noget andet end alle andre
»Man skal søge nogle andre veje end alle andre. Hvis man eksempelvis kun investerer i store danske aktier, kan du næsten være sikker på ikke at vinde,« siger han.

Han peger på, at store danske aktier ofte ikke er særlig volatile – altså har store kursudsving. 

»Alt hvad der svinger meget, er godt i sådan et spil,« forklarer Christian Jain Kongsted. Derfor bør man lede efter lommer i markedet, som andre ikke har så meget fokus på.

2) Maks ud på risikoen
Her gælder det om at gøre det stik modsatte af den virkelige verden. 

»Du skal søge maksimal risiko,« siger Christian Jain Kongsted.

Da spillet varer kun otte uger og køres med fiktive penge, er der ingen reel downside. Derfor kan det give mening at kigge mod bestemte aktier som biotek-aktier eller aktier i små selskaber, der kan tage store hop ved regnskaber.

3) Brug en anden timing
En anden strategi er at time sine investeringer anderledes end flertallet. 

»Hvis spillet starter mandag og markedet over en bred kam falder, vil dem, der har været med på dag 1, typisk komme i minus. Men hvis du starter på dag 2, 3 eller efter den første uge, har man gjort noget lidt anderledes og kan få en fordel,« siger han.

Læs også: Tidligere vinder af aktiespil: Sådan vandt jeg guldet

Man kan også overveje at gå helt kontant i perioder, altså sælge sine aktier – eller helt undlade at investere i perioder for at undgå kursfald, forklarer han 

»Hvis markedet falder, vil mange have problemer med overhovedet at komme i plus,« siger Christian Jain Kongsted. 

4) Få hjælp af kunstig intelligens
Det kan virke uoverskueligt at gennemsøge tusindvis af aktier, men her kan kunstig intelligens være en hjælp, vurderer han.

»Spørg modellerne efter lister over aktier – efterspørg eksempelvis 20 biotekselskaber i Sverige. Og så kan man selv undersøge, om der ligger nogle kurstriggere i de her selskaber, og om man kan købe dem i spillet,« siger Christian Jain Kongsted, der selv bruger kunstig intelligens som redskab i sin investering.

Læs også: Aktiechef: Sådan øger du chancen for at vinde Millionærklubbens aktiespil

Læs også: Han vandt en bil i et aktiespil: Her er hans bedste tips