Ro på aktiemarkederne: Her er onsdagens finansielle overblik


Godmorgen og velkommen til endnu en børsdag.
Olieprisen bliver sendt op onsdag morgen efter meldinger om nye angreb i Iran, hvilket endnu engang sætter gang i bekymringer for energiforsyningen, inflationen og renter.
Aktiemarkedet ser dog ikke ud til at vægte de nye angreb særligt tungt og holder sig i ro onsdag morgen. De asiatiske aktier herunder særligt techaktierne bliver sendt op, efter et udsalg af særligt chipaktierne fyldte på det globale aktiemarked tirsdag, skriver Bloomberg News.
Vi starter den finansielle overflyvning i Asien, hvor børshandlen er i gang lige nu.
Investorer sender de japanske aktier ned onsdag morgen. Det afspejler sig i Nikkei-indekset, der falder 0,25 pct.
De kinesiske aktier bliver derimod sendt op, så Hang Seng-indekset, der hører til i Hong Kong, stiger med 2,5 pct.
Europæiske aktier står til at handle fladt i onsdagens handel ifølge futures for det europæiske Euro Stoxx 50-indeks.
Amerikanske aktier ventes at åbne blandet, men også ret fladt, når børshandlen senere i eftermiddag dansk tid går i gang.
S&P 500-indekset indikeres at åbne med en stigning på 0,05 pct., mens Nasdaq-indekset står til at stige 0,26 pct.
Futures for Dow Jones-indekset indikeres at åbne med et fald på 0,1 pct.
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien.
En tønde af den amerikanske WTI-olie er steget i pris det seneste døgn og koster nu omkring 72,3 dollar, mens prisen på en tønde Brent-olie også stiger og koster 76 dollar.
Guldet handles til en pris på 4.129 dollar pr. ounce.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin er faldet med 0,5 pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster nu 62.837 dollar.
Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.