Den danske industrikoncern Rockwool stiger markant fra morgenstunden og er oppe med 6 pct. i skrivende stund.
Det skyldes et fald i naturgaspriserne, vurderer investeringsøkonom ved Nordnet Per Hansen.
»Stigningen skyldes et fald i naturgaspriserne,« skriver han i en kommentar.
»Rockwool er en energitung virksomhed. Derfor vil høje og stigende energipriser og ikke mindst naturgas påvirke deres indtjening Det var den samme relation som sendte aktien ned i 2022 i forbindelse med at naturgaspriserne nærmest eksploderede,« tilføjer Per Hansen.

Rockwool-aktien har haft det hårdt det seneste år, hvor den er nede med hele 41 pct.
Del:
