Rockwool venter vækst i salget i 2026 målt i lokal valuta, og det overrasker analytikerne, der havde ventet et fald i omsætningen.
Den danske stenuldskæmpe forventer at få en omsætningsvækst på mellem 2-4 pct. målt i lokal valuta i 2026, mens EBIT-marginen ventes at lande på mellem 13 og 14 pct., fremgår det af selskabets årsregnskab for 2025.
Her havde analytikerne ventet et omsætningsfald målt i lokal valuta på -0,8 pct., viser tal fra Bloomberg.
Analytikerne ventede ifølge tal fra Bloomberg en EBIT-margin på 14 pct. i 2026, skriver selskabet, og det er i den øvre del af selskabets udmeldte forventninger.
EBIT-marginen kaldes også for overskudsgraden, og den følges nøje af investorer og analytikere, da nøgletallet er et udtryk for, hvor stor en del af omsætningen i virksomheden, der er tilbage, når selskabet har betalt sine driftsomkostninger.
Analytiker Mikkel Emil Jensen fra AL Sydbank har inden regnskabet fortalt, at han forventede en forsigtig prognose for 2026, fordi der er høj geopolitisk usikkerhed.
Omsætningen lander i 2025 på 3.877 mio. euro, mens EBIT-marginen lander på 14,7 pct.
Analytikerne havde her ventet en omsætning på 3.830 mio. euro og en EBIT-margin på 14,36 pct., viser tal fra Bloomberg.
Rockwool tjener penge på at omdanne vulkansk sten til stenuld, som kan bruges inden for blandt andet byggeri og industri.
Forretningsbenet inden for isolering er også det, som Rockwool henter størstedelen af omsætningen fra.
Rockwool har fabrikker i over 40 lande, og har tidligere haft fabrikker i Rusland, der dog har overtaget kontrollen med det danske selskabs fire fabrikker i landet, kunne selskabet berette i midten af januar, hvilket aktien faldt på.
For året 2025 rapporterede den russiske forretning en omsætning og et EBIT på henholdsvis 261 mio. euro og 78 mio. euro, fremgik det af selskabsmeddelelsen. Samtidig måtte Rockwool tage en nedskrivning på 469 mio. euro svarende værdien af aktiviteterne i Rusland.
Rockwool-aktien stiger med 7 pct. oven på regnskabet.
Læs også: Novo Nordisk-aktien sables ned: Det vil Lau Svenssen gøre med aktien nu
Læs også: Aktiechef: Derfor har jeg så mange Novo Nordisk-aktier
Millionærklubben Eksklusiv: Nordiske aktier står for tur - sådan finder du regionens aktiefavoritter
Interesserer du dig for investering, kender du sikkert de danske aktier til hudløshed, men hvad med de svenske, norske og finske? Hvilke selskaber står stærkt i en foranderlig verden, og hvilke muligheder ligger gemt – måske endda glemt – hos vores nordiske naboer?
Til dette eksklusiv-arrangement tirsdag den 24. februar kigger Millionærklubben mod nord. Kom og få indblik i det overordnede økonomiske miljø og en præsentation af en række nordiske aktier, som panelet finder særligt interessante i disse tider.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Michael West Hybholt, stifter af og aktieanalytiker i Regulær Invest,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

